You are currently viewing Hvad sker der med kroppen når du spiser fedt?

Hvad sker der med kroppen når du spiser fedt?

Hvad sker der med kroppen når du spiser fedt? Der er mange som er bange for at spise fedt, da man tror at man tager meget på af det. Dette er både sandt og falsk, da det kommer an på hvilken slags fedt du indtager, og hvilken livsstil du lever. Indtager du naturligt/sundt fedt, og ikke spiser kulhydrater og sukker, vil du ikke tage på af det, da kroppen vil bruge det fedt og omdanne det til energi. Det betyder ikke at du kan spise alt det fedt du vil, så længe du ikke indtager sukker og kulhydrater, men det betyder at du ikke skal være bange for at stege dit kød i smør på panden, eller for at komme lidt fløde i din kaffe. Men hvad sker der egentlig med kroppen? Vi har undersøgt det, og lavet en artikel til dig, som ønsker mere viden om, hvad der sker med kroppen når man spiser sundt fedt.

HVAD ER SUNDT FEDT?

Sundt fedt er naturligt fedt, f.eks. fedt fra kød, en fed ost, fløde, nødder osv. Fødevarer som du kan finde eller fange i naturen, og ikke noget industrimad. Sundt fedt er umættet fedt, især essentielle fedtsyrer som omega 3 og omega 6 er vigtige.

FEDT ER GODT FOR IMMUNFORSVARET

Fedt er godt og sundt for din krop, og med en sund krop hører også et sundere immunforsvar med. Vitamin A og vitamin D er især gode for dit immunforsvar, og disse er fedtopløselige. Vi anbefaler et dagligt indtag af fisk, da fisk indeholder en masse sunde flerumættet fedtsyrer, som er gode for dit immunforsvar.

SUNDT FEDT ER IKKE FEDENDE

Lever du eksempelvis efter LCHF livsstilen, og kun indtager sundt fedt, og ingen sukker eller kulhydrater, vil din krop ikke tage på ved at indtage fedt, da kroppen bruger den fedt du indtager og omdanner det til energi. Indtager du derimod sukker, vil din fedtforbrænding falde, og kroppen vil vælge at forbrænde sukkeret før fedtet, og det overskydende sukker vil blive omdannet til sidefedt.

Altså er et sundt indtag af fedt igennem din kost, kombineret med en sund og også fysisk aktiv livsstil, hverken fedende eller på nogen måde skadeligt for dig, tværtimod det modsatte.

Skriv et svar