You are currently viewing LCHF og Ketose

LCHF og Ketose

KETOSE

Ketose er en tilstand som kroppen kommer i, når du spiser LCHF, altså få kulhydrater og meget fedt. Her bruger kroppen fedt som primært brændstof, og derudover også som en kilde til energi. Når du udelukkende lever efter Low Carb High Fat (LCHF) princippet, indtager du ingen sukker eller anden form for ”hurtig energi”, og kroppen vil derfor bruge det fedt du indtager som energikilde. Kroppen kan dog ikke bruge fedtet som direkte energi, så leveren danner derfor ketonstoffer af fedtet, som fungerer som en energikilde. Når din krop er i ketose, taber du dig indtil du når din naturlige vægt, og så stopper du med at tabe dig – Dvs. at du taber dig på en naturlig og sund måde, og undgår at blive hverken overvægtig eller undervægtig, da ketose sørger for at holde din vægt stabil, naturlig og sund.

LCHF OG KETOSE

LCHF er en livsstil, hvor man spiser få kulhydrater og meget fedt. Ikke nødvendigvis en kedelig kost, som nogle kan få indtrykket af, men en naturlig og sund kost. Man kan læse op til flere steder, at LCHF er en kur hvor man lever af æg og ost, men det er hverken en kur eller en begrænset livsstil. Nedenunder kan du se LCHF kostpyramiden, som beskriver de grundlæggende LCHF fødevarer↓

Om LCHF

^LCHF består af naturlige fødevarer, som er uden tilsætningsstoffer og som ikke er fabrikeret. Ved at du skærer ned på dit indtag af kulhydrater, vil din krop komme i tilstanden ketose, og efter få dage i ketose, vil du opleve at sukkertrangen og lysten til junkfood forsvinder helt. Du kommer simpelthen i en rensnings tilstand, hvor du skærer alt hvad der er usundt for din krop helt fra, og udelukkende indtager hvad der er naturligt for din krop at indtage.

Læs også om striks LCHF her–>

KETOSE FOR VÆGTTAB

Det der sker når din krop kommer i ketose er, at du gennem din kost skærer ned på kulhydrater, som er en stor kilde til energi, og derved får din krop til at bruge fedt som energikilde i stedet. Dette er ikke en usund eller på nogen måde skadelig måde at tabe sig på, tvært imod er der dog mange som mener, at det er den sundeste og mest naturlige måde at leve på.

Med det sagt, så er det ikke nødvendigt at opnå denne tilstand for at tabe sig, du kan sagtens tabe dig uden at være i ketose. Med ketose vil du nå din idealvægt, som er den vægt din krop er skabt til at veje – du vil altså tabe dig indtil du har nået din idealvægt, og så vil du blive på den vægt. Det er derfor en meget effektiv og populær måde at tabe sig på, og så er det en sund livsstil som vil optimere din livskvalitet.

Læs mere om LCHF her–>

Dette indlæg har 1 kommentar

Skriv et svar