Det er efterhånden en glemt kunst at spise sin mad langsomt. Vi spiser hurtigt fordi vi har travlt, men forskning viser faktisk at hvis du spiser din mad for hurtigt, så vil det reducere niveauet af appetitregulerende hormoner, som er til for at fortælle dig hvornår du har dækket dit behov af næringsstoffer.
Din fordøjelse starter allerede i munden, så spis i et roligt tempo uden andre former for forstyrrelser, som f.eks. tv, telefon eller computer. 3 gode tips er at slappe af, og tage dig god tid, tyg din mad grundigt (din mave har ikke tænder), og drik ikke for meget vand til maden, da det tynder ud i mavesyren som du bruger til at fordøje maden. Vi anbefaler dog at du drikker et glas vand inden måltidet, så du danner dig en god bund, og derved ikke kommer til at overspise.
Kan man tabe sig ved at spise langsommere?
I det at du spiser maden langsommere, vil maden ikke blive mindre ”fedende”, men du har tendens til at spise mindre mængder af maden. Når du spiser langsomt, og nyder maden, vil din krop have nemmere ved at sige til når den har optaget de næringsstoffer som den har brug for. Når du spiser langsommere, tygger du også mere på maden inden du sluger det, og dette vil mindske mavekramper, og behagelig mæthed.
Så hvis du spiser langsommere, vil dine mere fintfølende mekanismer altså virke langt bedre, og du kan regulere dine måltider efter hvad din krop har behov for. Husk at mærk efter i maven, og spis ikke mere end du kan rumme.
Tips til at spise langsommere
Vi har samlet nogle tips til hvordan du nemmere kan nyde din mad og spise langsommere. Man kan hurtigt komme til at glemme at nyde måltidet, især i en travl hverdag hvor der er så meget andet man skal nå. Men følg disse tips, og forsøg at bruge dem i din hverdag, så vil din krop takke dig for det.
Drik vand. Drik et glas vand, ca. en halv time inden måltidet, for at lægge en god bund, og derved forbygge at du kommer til at overspise. Drik dog ikke for meget vand til selve måltidet, da det vil tynde ud i den mavesyre som skal fordøje maden.
Hygge. Hvis der er mulighed for det, så husk at bruge måltiderne som en mulighed for at komme hinanden mere ved. Samtale under måltidet vil bringe bedre stemning, øget nydelse af måltidet, og længere tid mellem hver bid.
Fokus på maden. Nyd din mad. Hvis du fokuserer på hver bid du indtager, vil du få langt mere ud af måltidet, og du vil kunne mærke hvornår din krop har fået nok.
Rigtig mad. Din krop siger selv til hvornår den har optaget nok næringsstof. Spiser du derfor en stor mængde junkfood, som kun indeholder minimale mængder næringsstoffer, så vil du hurtigt blive sulten igen efter måltidet. Sørg for at spise sund og næringsfyldt mad, med masser af kraft og energi, og du vil være mæt i længere tid.