You are currently viewing Husk opvarmningen

Husk opvarmningen

Det er vigtigt at varme kroppen op før du løber. Det er nogen gange at man glemmer det, eller bevidst hopper over den del, da man hellere vil ud og i gang. Men at varme op inden løb er med til at forbedre din træning, og forhindre skader.

Når du varmer op, stiger din puls og derved også nervesystemets beredskab. Hvis du bare løber derudaf uden at varme op, er dit nervesystem ikke blevet aktiveret, og det gør at din krop ikke er beredt på eventuelle skader, dette både forværre skaden, men det er også meget nemmere at vride om eller få en forstrækning.

OPVARMNINGSØVELSER

Det er ikke særlig kompliceret at varme op før du løber. Det vigtigste er at få pulsen op, men uden at overdrive. Start evt. med at svinge rundt med armene, og lave nogle udstrækninger for at komme i gang.

Inden du går i gang med at løbe, er det en god opvarmningsøvelse at powerwalke et godt stykke, og flydende falde over i løb når du kan mærke at pulsen er oppe.

HUSK AT STRÆKKE UD

Det er vigtigt at strække ud både før og efter du løber. Når du løber, bliver dine muskler brugt og ved blot at huske at strække ud, forhindre du ømme muskler og forstrækninger. Hvis du strækker ud 3 gange om dagen, bliver dine muskler og sener strakt ud, og din krop bliver mere smidig.

LYT TIL DIN KROP

Din krop fortæller dig når der er noget galt, og det er vigtigt at du lytter og mærker efter både før, under og efter du løber. Hvis der skulle ske eventuelle skader, så husk at hvil kroppen og skær ned på træningen – alt efter hvilken skade du har fået. Det er en god ide at holde nogle dages pause, og så starte op med at løbe 5min den første dag, 10min den næste dag, 15min den næste osv.

runner-690265_960_720

Skriv et svar