Artikel af fitnessinstruktør Anna Elnegaard.
Det er blevet meget moderne, at finde en slags kur at leve under. Folk vil gerne give deres livsstil et navn, at de lever efter f.eks. LCHF, 5:2 osv. Det er individuelt fra person til person, om hvad ens krop har det bedst med. Der er ingen brugsanvisning til at få den perfekte krop.
KROPPENS BYGGESTEN
Kroppen er opbygget af celler, og disse celler er nogen som har brug for næring for at blive til. Disse byggesten er noget som vi kender til hverdag. Disse byggesten er nemlig, protein, kulhydrater og fedt. Det vil sige at din krop har brug for disse 3 ting, for at kunne genopbygge nye celler til din krop.
Hvis man f.eks. er på en LCHF livsstil. Så er det ikke fordi at de personer overhovedet ikke får nogen former for kulhydrater. Fordi der er gemt kulhydrater i mange ting, det handler bare om hvilken form for kulhydrater de får.
Man skal ikke misforstå dette, at man bare skal gå amok i kage og friturestegt mad, på daglig basis. Så tør jeg næsten love for, at din krop ikke bliver særlig glad for dig.
Det handler om at DU skal lære og lytte til din krop, om hvad du føler den har brug for af næring.
HVAD ER SÅ BEDST AT SPISE?
For et alm. Menneske, som vil leve et sundt liv, så går det i bund og grund ud på, at du skal tænke over hvad du putter i munden. Der er utrolig mange som propper sig selv med rigtig store mængder af kulhydrater, da det ofte er det nemme og hurtige valg. Hvis du er en af den, så kig efter alternativer, evt. lidt mindre pasta og lidt mere kød og grønt ved siden af.