You are currently viewing Træning holder dig ung

Træning holder dig ung

HOLD DIG UNG – OGSÅ NÅR DU ER GAMMEL

Motion er vigtigt for os alle, lige gyldigt hvilken alder vi har. Men når man kommer lidt op i årene, er det at man tydeligere kan se hvor meget motion faktisk påvirker vores styrke og selvstændighed. Et sundt og aktivt liv er forskellen på, om du kommer til at kunne klare dig selv og opretholde dig dagligdag, eller om du ender på et plejehjem.

HOLD DIG I GANG I HVERDAGEN

Allerede når vi bevæger os ud af teenageårene og ind i de voksnes rækker, aldres vi. Det er derfor vigtigt at holde os i gang hele livet, det kan være små gøremål, pligter, faste rutiner osv. som holder os kørende. Det er heldigvis sådan, at størstedelen af ældre mennesker (+60) har et fysisk aktivt liv, men der er desværre også dem som ikke er motiveret nok – og dette forhindres ved at man starter tidligt, og styrker kroppen ved at opretholde en sund og aktiv livsstil.

Det er, for mange, blevet til en dårlig vanetænkning at det er unge som er mest modtagelige over for fysisk træning, men dette er ikke tilfældet. Det er blevet testet og bevist, at man i alle aldersgrupper får lige meget ud af træning, og det er aldrig for sent at starte! Bare fordi at man har rundet en hvis alder, betyder det ikke at man er svag – lige gyldigt hvilken alder du er, kan du altid træne din krop op, og derved får man mere livsenergi, større selvværd og langt højere livskvalitet.

HVOR MEGET SKAL MAN TRÆNE FOR AT HOLDE SIG SUND?

For at opretholde din krops styrke og optimale funktion, bør du holde dig i gang hver dag. Hvis du bevæger dig og motionere efter den anbefalede mængde, eller derover, hjælper du dig selv og din krop med at forhindre eventuelle livsstilssygdomme, og du vil forblive selvhjulpen.

Her er 4 punkter som du skal følge:

  1. Hold dig aktiv i minimum 30 min om dagen
  2. Træn konditions og styrketræning 2×20 min om ugen
  3. Lav udstrækningsøvelser mindst 2×10 min om ugen – vi anbefaler at du strækker ud hver dag, for at mindske eventuelle skader eller overanstrengelser
  4. Øv dine balanceevner regelmæssigt

HOLD DIG SUND MED KOSTEN

Det er ikke kun med fysisk træning at du holder kroppen og sindet ungt – det er også med den rette kost. Kost og motion går hånd i hånd, og for en optimal og sund livsstil er begge disse ting i fokus. Uden den rette kost, kan kroppen ikke fungere optimalt, og dette vil mindske virkningen af din træning og give dig mindre energi – Læs og find opskrifter til lækre og sunde retter lige her.

Skriv et svar