5 TIPS TIL AT KOMME I GANG
At løbe er sundt for både krop er sjæl. Det er bare ikke altid lige nemt at komme i løbetøjet og ud ad døren af sig selv. Her kan du læse dig frem til hvordan du får en god start på dit løb, ved hjælp af gode 5 tips til at komme i gang.
-
LAV EN MÅLSÆTNING
Før du starter med at løbe, skal du lave dig en målsætning for hvad du gerne vil opnå. Tag det som det kommer, og lad være med at sige til dig selv at du skal kunne løbe et halvmaraton om 2 måneder, men i stedet fokusere på de enkelte skridt i processen. Fokuser på hvad du kan håndtere, og hvordan du træner skridt for skridt for at nå dit mål.
-
LAV ET TRÆNINGSPROGRAM
Når du har sat dig et mål, skal du finde/lave et træningsprogram. Det er godt, når man træner cardio, at der er struktur og en plan at følge, så man holder sig i en god rytme og tager de rigtige skridt. Træningsprogrammer er nemme at finde på nettet, og der er mange forskellige – alt efter hvad dit mål er.
-
TAG DET ROLIGT I STARTEN
Når man lige starter ud, kan man godt komme til at give den lidt ekstra gas, og det kan føre til diverse skader. Derfor start ud med at træne 25-50% lettere løb, og undgå dumme unødvendige skader, og i stedet træn din krop stille og roligt op. Husk at være tålmodig, og ikke fokusere for meget på hvor langt du er kommet, men fokuser på hvor du er nu og hvordan du gør det bedst muligt.
-
SKRIV NED OG TAG BILLEDER
En god ting, som er brugbart og som giver motivation, er at skrive dine fremskridt ned efter hvert løb. Når du løber får du større muskelmasse, og dit stofskifte forbedres, dette kan ses på kroppen, så tag løbene billeder af dig selv, for at se påvirkningen af din krop – det er fantastisk god motivation, når man visuelt kan se resultater.
-
LØB
Efter et par uger, kan det godt være svært at fortsætte lige i begyndelse hvor der ikke er de helt store resultater, men bliv ved med at kæmpe, og gør det til en god vane at hoppe i løbeskoene. Find evt. en løbemakker at løbe med, derved kan i holde hinanden oppe, og gøre det nemmere for jer at komme afsted. At løbe er sjovt, og når man først er inde i rytmen så er det ikke til at undvære. Gør det til en leg at løbe, hør noget god musik, løb i naturen, tag en løbemakker med. Husk at holde motivationen oppe, og ikke tænk på det som en opgave, men noget du gør for dig selv, og noget du gør fordi det gør dig glad.
Pingback: Sådan kan du løbe lidt længere — Fitnesszonen