Boost din forbrænding og kondition. Man kan hurtigt komme til at køre død i løbetræningen hvis man ikke ser de resultater som man havde forventet. Det tager tid før man ser resultater, men man er nød til at blive ved med at køre på, og ikke give op. Hvis du også er en af dem som træner og træner, men aldrig taber et gram, så læs denne artikel, for her giver vi dig gode råd til hvordan du får boostet din forbrænding og kondition.
Al bevægelse er motion, og benyt dig af de gange du skal fra A til B til at powerwalke lidt så du kan få pulsen op, hvad enten det er en gåtur med hunden, eller på din vej til toget. Faktisk så mister du ikke energi eller bliver mere sulten ved at tage en gåtur på en times tid – det eneste du mister er fedt.
En god og effektiv måde at få mere ud af din træning på, er at øge intensiteten ved din træning. Hvis du løbetræner, så prøv at fordel din løberute op i intervaller, hvor du skiftevis løber hurtigt og derefter kommer ned i tempo – se også vores artikel om HIT træning.
Træner du styrketræning, øg da vægten på dine løft, og træn endnu hårdere på kortere tid – med samme resultat. Det går ikke at hyggesnakke når du træner, da det bare betyder endnu flere gentagelser. Når du træner, skal du træne hårdt og effektivt, og kun her vil din fedtforbrænding stige og din muskelmasse forøges. F.eks. hvis du tager en masse mavebøjninger og du først kan mærke det brænde efter 100 bøjninger, så gør du det forkert – det er meningen at styrketræning skal kunne mærkes, og det skal være hårdt, da det er her dine muskler arbejder og dernæst vokser.
TRÆN DIN UDHOLDENHED
Udholdenhedstræning kan være hårdt at træne op, det kræver at du har både krop og sjæl i det, da det gælder om at presse dig selv lidt længere hver gang. Det nytter nemlig ikke noget at holde dig til den faste løberute, da du aldrig forbedre din udholdenhed på den måde – det handler om at presse dig selv og gøre træningen mere intens. Ikke nødvendigvis hver gang, men det er godt engang imellem at skrue op på intensiteten. Her er intervaltræning meget effektivt. Det er også nemmere at presse sig selv det sidste stykke, når man ved at der ikke er langt igen.
Nødvendige ting for at booste din forbrænding og kondition er for det første en god nats søvn, så din krop er udhvilet og klar til at bruge energi. Det er desuden også vigtigt ikke kun at træne din kondition, men også styrketræning, da de to ting tilsammen udgør en langt bedre livskvalitet. Sidst og ikke mindst er kosten nødvendig – masser af vand, vitaminer og en næringsrig og proteinholdig kost er altafgørende for et godt helbred. Spis godt med protein efter din træning, for at øge din muskelmasse.