You are currently viewing Barfodsløb – sådan kommer du i gang

Barfodsløb – sådan kommer du i gang

Barfodsløb – sådan kommer du i gang. Det lyder nok underligt, og smertefuldt at løbe uden sko udenfor. Og ja, det kan føre til skader under fødderne hvis man, vel og mærke, ikke gør det rigtigt. Det bliver mere og mere udbredt at løbe barfodet, da det faktisk gavner en del og det er eftersigende en sundere måde at løbe på. Her er en guide til dig, som gerne vil springe ud i denne atypiske men effektive løbestil.

SÅDAN LØBER DU BARFODET

Når du løber med løbesko, er der mere støtte og dette påvirker meget hvordan du løber. Når du så skifter til barfodet løb, ændre din løbestil sig også. Støt ikke på hælen, det gør ondt, men sørg for at lande blødt på enten forfod eller midtfod. Det er ikke usundt for dine fødder, og du får ikke skader hvis du gør det rigtigt. Føl efter i din krop, og brug lang tid på at vænne dine fødder til at løbe barfodet.

VÆN DINE FØDDER TIL DET

Det tager noget tid at vænne fødderne til at løbe barfodet, og det er ikke en proces som kan skyndes på. Start blidt ud, med f.eks. at gå rundt derhjemme uden sko på. Gå en tur barfodet, og generelt udnyt hver mulighed du har, for at smide skoende og vænne dine fødder til forskelligt underlag.

Det er ikke kun fødderne som skal vænnes til at løbe barfodet, men også resten af kroppen. Dine muskler, ben, hofter osv. er vandt til støtten fra dine løbesko. Så giv dig god tid med tilvænningen, da din krop nu skal aktivere og opbygge nye muskelgrupper, og så kræver det en del mere styrke at løbe på denne måde.

LØB BARFODSLØB

Når du skal tilvænne løbestilen, skal du også her være forsigtigt. Start ud med at løbe i dine normale løbesko, og når du kommer til den sidste distance af din løberute, tag da skoene af og løb resten af turen barfodet. Eventuelt løb med sko på, og slut af med at gå det sidste stykke barfodet. Når du kommer længere hen i processen, kan du prøve dig frem med at løbe længere og længere barfodet. I starten, bør du løbe på blødt underlag, som græs eller sand.

Husk på at barfodsløb kræver megen tilvænning. Det er meget vigtigt ikke at gå for hurtigt frem, da det fører til løbeskader. Din krop skal være stærk nok til at klare belastningen, og dine fødder skal kunne klare at løbe på hårdt underlag.

Skriv et svar