BLIV STRESSFRI MED YOGA
Yoga er godt for mange ting, det er ikke kun godt for din fysik, men også for dit sind. Yoga er med til at give dig ro, og afskaffe alle de løse tanker som flyver rundt i hovedet og giver dig stress. Det er videnskabeligt bevist, at yoga mindsker stresshormonerne i hjernen, og samtidig giver det dig flere restitutionshormoner, hvilket betyder at kroppen er bedre til at regenerer og du får mere energi.
SLAP AF OG TRÆK VEJRET
Bliv stressfri med yoga, og husk at fokuser på din vejrtrækning. Yoga fjerner ikke de problemer som forsager din stress, men yoga hjælper dig med at glemme din stress, og lærer dig hvordan du skal håndtere det. Det er vigtigt at du husker at få nok ilt til hjernen, og derfor skal du fokusere på at lave dybe vejrtrækninger, hvilket får dig til at slappe mere af, og giver din hjerne ilt så den kan fungere optimalt.
YOGA BEROLIGER KROPPEN
Når du er stresset, spænder du op i kroppen og du producerer stresshormoner som gør at kroppen kan have svært ved at slappe af. Yoga er med til at reducere stresshormonerne og går også ind og beroliger dit nervesystem, hvilket giver dig mere ro i kroppen. Med ro i kroppen, sover du bedre om natten, hvilket giver dig mere overskud og energi om dagen. Yoga giver dig muligheden for at give slip på alle de negative tanker som tynger din hverdag, og giver dig en større ro.
HVILKEN SLAGS YOGA SKAL MAN VÆLGE?
Der findes mange former for yogaøvelser, meditationsstillinger, åndedrætsøvelser osv. Hvis du kæmper med stress, er det vigtigt at tage det stille og roligt i starten, indtil du kan mærke at du får mere energi. Start med at finde en stilling som er mest behagelig for dig, og luk øjnene. Slap fuldstændigt af i hele kroppen, og mærk energien inden i dig. Fokuser kun på at slappe af, og luk alle andre tanker ude. Husk at trække vejret dybt ned i maven. Hvis tiden er til det, er det en god idé at gøre dette flere gange om dagen, fx. lige når du er stået ud af sengen om morgenen. Når du kan mærke med dig selv, at du får mere energi og overskud så prøv dig evt. frem med flere slags øvelser.
Se evt. åndedrætsøvelse mod stress her: Yoga mod stress – åndedrætsøvelse.
Pingback: Yoga mod stress - åndedrætsøvelse — Fitnesszonen