Cremet jordbærsorbet – sukkerfri. Solen bager udenfor, og hvad er mere perfekt end en kold og sukkerfri jordbærsorbet, som man kan køle ned med. Vi har her lavet en lækker opskrift på cremet jordbærsorbet, som er lavet efter LCHF princippet. Man kan altså godt spise lækker dessert/snack, uden at man behøver at tage på af det. Denne dessert/snack kan nydes i solen, helt uden at du skal have dårlig samvittighed.
Til ca. 1500ml
500g jordbær
2-3 spsk sukrin
5 pasteuriserede æggehvider
- Kom jordbær og sukrin i en gryde, og lad det koge ved medium varme indtil det koger ud.
- Blend jordbær med en stavblender, og stil det på køl
- Pisk imens æggehviderne med en smule sukrin, indtil det bliver stift
- Pisk jordbærpuréen sammen med æggehviderne – kun lidt, indtil det er blandet sammen
- Kom massen i fryseren, og sørg for at røre rundt i det, de første par timer
- sorbeten bør tages ud et stykke tid inden spisning, for en mere cremet konsistens.
- I denne opskrift har vi valgt at piske sorbeten i hånden imens det fryser, men det kan også kommes i en ismaskine, hvis man har sådan en.