Dukan kuren. Spis lige hvad du vil i seks ud af syv dage om ugen? Det lyder næsten for godt til at være sandt. Kuren her er ideel til mennesker som har svært ved at tabe sig, lige gyldigt hvad man prøver. Den er baseret på fire faser, og hovedfokus ved kuren er, at leve på en kost med flere proteiner og færre kulhydrater.
DE FIRE FASER
Ifølge folkene bag denne slankekur, så er der ingen grænser for hvor meget du spiser, så længe du følger de regler som er i Dukan kuren.
Reglerne gælder for følgende faser:
-
ANGREBSFASEN
– I fem dage af slankekuren er du i angrebsfasen. Her spiser du magert kød, fisk, fjerkræ, skaldyr og fedtfrie mejeriprodukter. I angrebsfasen må du spise lige så meget du har lyst til, og lige så ofte som du har lyst til.
-
VEKSELFASEN
– Denne fase vare også fem dage. Her spiser du det samme som i angrebsfasen, men med grøntsager til. Igen må du spise lige så meget og lige så ofte du vil. Ifølge Dukan kuren, vil du nu typisk have tabt dig 4,5 kg
HALVVEJS IGENNEM
– Du er nu halvvejs igennem slankekuren, og skal ifølge Dukan kuren have tabt dig mellem 4 og 5 kilo. Hvis du ønsker et højere vægttab skal du gentage de to første faser – dvs. at du starter forfra med fase 1 i 5 dage, og derefter 5 dage med fase 2.
-
SIKRINGSFASE
– Nu er du i den fase hvor du skal vende din krop til din nye vægt. Denne fase varer 10 dage for hvert tabt kilo – dvs. at hvis du har tabt dig 5 kilo, så vare fasen 50 dage. Her spiser du almindelig kost, men hvor du holder dig fra kulhydrater. I denne fase går det op for din krop, at den ikke kan tage de tabte kilo på igen.
-
STABILISERINGSFASE
– Nu er du kommet igennem den ”hårde” del af kuren. Herfra gælder det, at du resten af dit liv må spise lige hvad du vil, så længe at du én gang om ugen kun spiser ren protein (ligesom i 1. fase)
Der er delte holdninger omkring denne kur. Mange får meget ud af det, mens andre finder det svært at holde kuren. Hvis du er en af dem som ikke har haft held med nogen af de andre slankekure som findes derude, så er det et forsøg værd.
Det er vigtigt altid at kombinere sin kost med et fysisk aktivt liv, for en sundere og mere optimal livskvalitet.