You are currently viewing Gode slanketips

Gode slanketips

Det er snart sommer, og det er nu at det begynder at gå op for folk, hvor meget der skal nå at tabes inden bikinisæsonen går i gang. Vi kender jo godt allesammen det med, at man lige tager en slapper hen over vinteren, men som sommeren nærmer sig, får man lige pludselig en masse som skal indhentes. Vi har skrevet en artikel om gode slanketips, som kan hjælpe dig til din drømmekrop, uden at kaste dig ud i drastiske slankekure.

SLANKEKURE KAN ØGE DIN VÆGT

Når folk kaster sig ud i en hurtig slankekur, er det ofte at det går den modsatte vej med vægten. Det skyldes at man spiser for lidt og træner for meget – det er ikke naturligt for kroppen. Du taber dig meget i starten, men på et tidspunkt går det i stå, og når du så begynder at spise normalt igen, tager du det hele på igen mm. Ideelt skal man finde en ”kur” eller livsstil som vare resten af livet, og ikke kun vare i en periode af ens liv. Hvis du vælger en slankekur hvor du spiser på en bestemt måde, vil din krop tilpasse sig til den måde at leve på, men det går hurtigt den modsatte vej når slankekuren så ophører.

Spis sund og varieret kost, kombineret med et fysisk aktivt liv, og du vil automatisk opnå en naturlig kropsvægt.

VÆR GOD MOD DIG SELV

Det er selvfølgelig ikke særlig motiverende at se på sig selv, og ønske at man så anderledes ud, men man skal heller ikke være blind for at indrømme at alt ikke sidder som det skal. At indse hvad der skal forbedres/laves om på, er starten på at opnå det du ønsker for dig selv. Men at gå på slankekur, eller lave helt om på livsstilen betyder ikke nødvendigvis at du skal leve et liv uden frynsegoder. Det er selvfølgelig op til hver enkelt hvordan man sætter sig for at leve sit liv, men man skal ikke være bange for at snacke ind imellem. Det er vigtigt at man er positivt indstillet omkring det, alt andet er den sikre vej mod at tabe. Der er altså ikke noget i vejen for at spise lidt chokolade i ny og næ, hvis man bare er bevidst om at holde det på et lavt plan.

DET FØRSTE SKRIDT MOD VÆGTTAB

Det er rigtigt svært at lave helt om på sin livsstil, og det er en lang proces som man skal igennem før at man opnår et seriøst vægttab. Men det betyder ikke at man skal eliminere filmaftenerne med slikskålen. Hvis du sætter et stop for alle søde sager på en gang, har du lettere ved at falde tilbage til det. Start ud med at tage det første skridt – som er, at blive bevidst. Du skal være bevidst om hvad du vil opnå med dit vægttab, og så er det meget vigtigt at huske på at mad ikke er så farligt. I stedet for en aften foran tv’et med en bøtte is, tag heller en is med en veninde ved havnen. Du skal ikke sætte en stopper for alt sødt, men være bevidst om at skære ned.

Skriv et svar