You are currently viewing Motion lindrer kroniske smerter

Motion lindrer kroniske smerter

Motion lindrer kroniske smerter. Et sundt og fysisk aktivt liv holder smerterne væk. Ifølge smerteforskere, er motion den bedste og mest effektive medicin mod smerter, og det lindrer ikke kun, det fjerne også smerterne helt.

Det der sker, er at mens du træner bliver dine knogler styrket, og dine muskler og ledbånd bliver stærkere, og din krop vil derved kunne holde til mere. Derudover bliver der også udløst nogle stoffer som bedøver dine smerter. Dit immunforsvar bliver styrket når du motionerer, og med den rette træning vil dine smerter ikke komme igen.

TRÆN DINE SMERTER VÆK

Det kommer selvfølgelig an på hvilke smerter du døjer med, men de mest almindelige kroniske smerter, kan med den rette træning, motioneres væk. Der er ikke en korrekt måde at træne på i dette tilfælde, da det kommer helt an på din skade og hvor meget du kan holde til. Hold dig fysisk aktiv, og pas på med at belaste din krop for meget.

Det er blevet en udbredt opfattelse, at man skal slappe af og holde sig i ro, hvis man har skader eller smerter, men man ved nu at det er langt mere effektivt i de fleste tilfælde, at motionere og derved mindske eller helt fjerne smerterne, uden at skulle ty til medicin eller i værste fald, operation.

MOTION SOM MEDICIN

Styrketræning er en effektiv måde at styrke kroppen på, her gør du kroppen stærkere og mere modstandsdygtig over for skader. Men der er også andre former for træning, som hjælper mod kroniske smerter – f.eks. strækøvelser, åndedrætsøvelser eller kredsløbstræning. Yoga er også godt for at styrke kroppen og finde balance. Yoga træner både åndedrættet og virker afstressende og afspændende.

 

Skriv et svar