You are currently viewing 5 tips til et varigt vægttab

5 tips til et varigt vægttab

5 tips til et varigt vægttab. Er du også en af dem som gerne vil tabe dig, og måske allerede er startet på en slankekur, men har svært ved at holde dig til den? Der er mange mennesker som har succes med at tabe sig, men også rigtig mange tager vægten på igen efter kort tid, da man i starten af en kur er super motiveret, men med tiden mister man interessen. Det er en udfordring at holde motivationen oppe, og holde de gamle dårlige vaner væk – her er en guide med 5 råd/tips til et varigt vægttab.

1) HAV TÅLMODIGHED

Resultaterne skal nok komme, også selvom det ikke viser sig lige i starten. Der hvor de fleste falder fra, er når man arbejder hårdt for at opnå noget, og ikke ser resultater. Men hold motivationen oppe, og fokuser på dit mål – fokuser på at små trin ad gangen, og prøv ikke at tabe 10 kg på en gang, men se hver milepæl som en succes.

2) MÆRK EFTER MED DIG SELV

Du skal altid gøre hvad der er bedst for dig selv, og hvis du ønsker et vægttab skal det være fordi at det gavner dig, og du skal vælge en metode som passer til dig, og ikke det som alle de andre gør. Der er mange forskellige slankekure og måder at træne på, som er effektive for vægttab, men hvis du presser dig selv ud i noget som du ikke havde lyst til fra starten af, så kommer du med garanti heller ikke til at få det optimale ud af det. Vær også her realistisk og sæt ikke for høje forventninger til dig selv – du kender selv dine dårlige vaner, og hvis du tænker efter, så ved du godt hvad der skal ændres på for at optimere din livskvalitet.

3) FOKUSER PÅ DE SUNDE VANER

Når man går på slankekur, har man lige pludselig mere lyst til chokolade end man plejer, da det nu er forbudt at spise det. Et godt tip er at fokusere på de gode ting ved din nye livsstil, f.eks. lækre sunde snacks, proteiner fra kød, frisk luft og lange gåture osv. Vi har tendens til at ville have de ting som vi ikke må få, og det er derfor vigtigt at få tankerne væk fra hvad du ikke må, og hen på hvad du gerne må.

4) DRIK MASSER AF VAND

Hvis din krop mangler væske, vil du hurtigt føle dig træt og sulten, så det er derfor meget vigtigt at huske at drikke nok væske. Uden væske kan din krop ikke fungere optimalt, og du vil komme til at overspise. Læs om vigtigheden ved et sundt væskeindtag her.

5) FOKUSER PÅ MÅLET

Som sagt er det vigtigt at se hver milepæl som en succes. Kun at fokusere på det større mål kan være uoverskuelig for nogle, mens det kan være den bedste motivation for andre. Find ud af hvad der skal til for at du holder motivationen oppe, om det er at tage det et skridt ad gangen, eller bare at køre på med fokus på målet, er op til dig. Sørg for altid at minde dig selv om hvor du vil hen med din kur/livsstil, og husk dig selv på at du kan klare det.

Skriv et svar