Kaffe og LCHF. Kan man drikke kaffe på LCHF? – er ofte et spørgsmål mange stiller når de begynder på LCHF livsstilen. Kaffe indeholder ingen kulhydrater, og hvis du drikker sort kaffe, indeholder det heller ingen kalorier. Kaffe er for de fleste, et uundværligt morgenritual, som får kroppen i gang og gør dig frisk til en ny dag. Lever du på LCHF livsstilen, skal du ikke frygte – man kan sagtens drikke kaffe på LCHF.
KAFFE OG TRÆNING
Mange bruger kaffe inden træning, som en måde at komme i gang på, og få kroppen i gear til at levere sit bedste. Faktisk er kaffe også godt for fedtforbrændingen under træning, da kaffe får insulinniveauet til at falde, og derved gør det nemmere for kroppen at forbrænde fedtcellerne.
Kan kaffe være skadeligt for min træning?
– En kop kaffe om morgenen inden træning, kan faktisk være med til at forbedre din præstation. Det skyldes det høje indhold af koffein, men også indeholder kaffe antioxidanter, der er med til at bekæmpe visse kræftformer, inflammation mm. Flere undersøgelser har vist, at du får mere ud af din træning når du har drukket kaffe inden.
KAFFE SOM SLANKEMIDDEL
Det er blevet bevist, at man forbrænder mere fedt under træningen når man har indtaget koffein. Kaffe gavner kroppen på flere måder, f.eks. for man en forbedret blodgennemstrømning, hvilket betyder bedre cirkulation og derved bedre træning og fedtforbrænding – dine muskler har brug for ilt.
Koffein giver energi, og faktisk kan en kop kaffe efter træning være meget gavnligt for udholdenhedstræning. Dette øger din udholdenhed, og det betyder at du til næste træning kan træne endnu hårdere, eller i længere tid.
KAFFE OG SUNDHED
Med alt sagt, så er kaffe super lækkert, og med den rette kost og rigeligt med vand, skader det ikke at drikke et par kopper. Det er dog vigtigt at kombinere det med en sund og aktiv livsstil. Koffein skaber afhængighed, som er skidt, så hvis du søger en erstatning for kaffe, uden det høje indhold af koffein, er te en rigtig god erstatning.
Husk at drikke rigeligt med vand, og kaffe i moderate mængder. Hvis du døjer med hovedpine eller stress, anbefaler vi at sige farvel til kaffen, og skifte til te. Grøn te er uden tvivl et bedre valg for din sundhed. Kom evt. ingefærskiver i din te, for flere vitaminer.
Pingback: Er kaffe sundt? — Fitnesszonen